Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

-Her er Holstebro én af ligaens allerbedste, mener København-chef

Der er et stykke vej fra Holstebro Håndbold og så op til den absolutte top i dansk kvindehåndbold, men Claus Mogensen peger især på ét punkt, hvor de gæstende vestjyder faktisk kan måle sig med toppen af dansk-poppen.

Det er ikke de helt internationale verdensstjerner, der render rundt i Holstebro Håndbold-lejren, som Odense, Viborg og Team Esbjerg råder over.

I det vestjyske bliver der satset ungt og ikke mindst dansk.

Alligevel mener København-træner Claus Mogensen, at der iblandt de mange unge spillere faktisk gemmer sig et giftigt våben, der på de bedste dage kan måle sig med de allerbedste i ligaen, som inkluderer Lærke Christensen, Andrea Bendtsen og Jenny Carlsen, der tilsammen har høvlet 306 mål ind i denne sæson.

[caption id="attachment_125750" align="alignnone" width="300"] Andrea Bendtsen har været en dominerende faktor for Holstebro i denne sæson. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

-På deres bedste dage er skytterne på niveau blandt de bedste. Holstebro har bare en bagkæde, der er bedre skydende fra distancen end de fleste andre hold, siger dagens modstandertræner til Europamester.dk og uddyber:

Læs også: Følg Holstebros sidste chance for slutspilsplads ude mod København Håndbold

-Det bliver vores opgave at forsøge at gøre sådan, at de ikke har en god dag. Vi kommer til at variere vores forsvar mellem 6-0 og 5-1.

København er efterhånden blevet rutineret og vant til at stå overfor modstandere, der har skytter, der siger spar femogtyve.

[caption id="attachment_133586" align="alignnone" width="300"] Også Jenny Carlsen har været toneangivende. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Især hvis man kigger på holdets seneste tre kampe, der har budt på det ene topopgør efter det andet mod ligaens nummer 1, 2 og 3 i Odense, Viborg og Team Esbjerg.

-Vi skal ikke ændre så meget i vores forsvar. I de sidste tre kampe har vi spillet mod hold, der har gode skytter, og som godt kan skyde ude bagfra. Kristina Jørgensen laver 12 mål og Lois Abbingh laver 10 imod os.

Læs også: Pas på: -Holstebro er et farligt men såret dyr, understreger København-træner

-Det slap vi ikke så heldigt af sted med. Vi skal i hvert fald gøre noget for at få taget tempoet ud af spillet, så vi kan få sat dem under pres.

Hvordan er det at stå overfor?

[caption id="attachment_126057" align="alignnone" width="300"] Senest vandt København 18-28 ude over Holstebro. Det var tilbage i november sidste år. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

-I princippet handler det om den samme opgave, der er til hver kamp. Vi forsøger at analysere os frem til styrker og svagheder. VI forsøger at sætte ting op, som vi tror fungerer. Vi skal dæmme op for deres styrker og udnytte deres svagheder, slutter Claus Mogensen.

Kampen mellem København og Holstebro fløjtes op klokken 18.30 på Frederiksberg.

Følg kampen direkte på Europamester.dk fra klokken 18.10.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER