Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Zelia Elvira Hedemand

Nykøbing Falster henter to landsholdsspillere

De japanske landsholdsspillere Sakura Hauge og Yui Sunami skal tørne ud for de forsvarende danske mestre fra næste sæson.


Som ventet præsenterede Nykøbing Falster Håndbold nye spillere til næste års trup ved et stort anlagt presseevent i POWER Arena torsdag eftermiddag. Det drejer sig om keeperen Sakura Hauge og højrebacken Yui Sunami, som begge i forvejen var rygtet til Nykøbing.

Ifølge Folketidende har begge skrevet to-årige kontrakter med de forsvarende danske mestre.

Den 31-årige norsk-japanske målvogter Sakura Hauge (eller som hun er kendt på landsholdet, Sakura Kametani) kommer til Nykøbing fra norske Vipers Kristiansand, hvor hun har spillet siden 2014. Det har dog knebet med spilletid for Hauge, siden Vipers hentede den norske landsholdskeeper Katrine Lunde forud for denne sæson.

Hauge, som har en japansk mor og norsk far, spillede i en del år på de norske ungdomslandshold, og har to gange stået på mål for det norske rekrutteringslandshold. I 2015 gjorde hun pga. den hårde konkurrence om pladserne på det norske A-landshold brug af sit dobbelte statsborgerskab og skiftede til det japanske landshold, som hun har spillet for siden. Hauge kommer til at spille med nr. 1 på ryggen.

26-årige Yui Sunami imponerede de fleste med sin hurtighed ved VM-slutrunden sidste december. Her blev hun tilmed Japans næstmest scorende spiller efter sin fremtidige klubkammerat Ayaka Ikehara. Den venstrehåndede højreback kommer til NFH fra den japanske klub Hokkoku Bank. Hun har desuden scoret hele 80 mål i 24 kampe for det japanske landshold. Sunami kommer til at spille med nr. 4 på ryggen.


Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER