Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

- Selvfølgelig vinder vi guld, understreger Viborg-profil

For første gang i syv år er Viborg HK at finde i DM-finalerne, og ifølge stregspiller Ida-Marie Dahl så ryger guldet til det midtjyske.

Så er scenen ligesom sat.

Den 23-årige førstegangsfinalist, Ida-Marie Dahl, tøver i hvert fald ikke ét sekund med at udpege den kommende danmarksmester.

Viborg HK!

- Selvfølgelig vinder vi guld. Vi har alle chancer for at overraske. Det vi skal gå benhårdt efter at gøre, siger Ida-Marie Dahl kort og kontant til Europamester.dk.

Læs også: Viborg-profil fik skideballer af holdkammerater efter mareridtskamp: - Det var en frygtelig kamp

- Det er helt sindssygt og uvirkeligt at stå her. Nu skal vi faktisk spille en DM-finale med vores meget unge mandskab. Det er en god følelse.

Vejen til den første finale siden 2014 skulle dog vise sig at blive lang og med en masse bump på banen.

[caption id="attachment_140594" align="alignnone" width="350"] Danmarks mest vindende håndboldklub kan - måske - snart føje endnu en titel til skabet. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Midtjyderne blev slæbt igennem tre højdramatiske semifinalerne mod de evige rivaler fra Herning-Ikast. Sådanne kampe er bare ekstremt fede at være en del af.

- Vi er klar til at gå i krig i med næste opgave. Det er kampe, der lever sit eget liv og kan vippe begge veje. Det er sindssygt intenst. Det var en intens og fysisk kamp, hvor vi har overtaget i store dele af den. Vi fik lov til at gå rigtig langt fra dommerne.

Læs også: Kristina Jørgensen lever for de afgørende kampe: - Jeg skal også huske at nyde det

- Specielt de sidste 10 minutter rendte vi rundt som vilde dyr. Det var nærmest ikke til at bevæge sig rundt inde på stregen, følte jeg. Der var en kæmpeintensitet og ekstremt meget vildskab og lyst til at vinde.

[caption id="attachment_141280" align="alignnone" width="245"] Den tidligere Ajax-spiller har aldrig stået i en DM-finale før. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA. [/caption]

- Det er en god erfaring for os at få sådanne tætte og fede kampe, slutter Ida-Marie Dahl.

Første finalebrag løber af stablen lørdag klokken 16.00 i Odense, mens returopgøret spilles lørdagen efter i Viborg.

Det er først til tre point, så er der ikke fundet en samlet vinder efter to kampe, skal den tredje og afgørende DM-finale spilles i Odense, som finder sted tirsdag den 1. juni.

Odense har aldrig haft fingrene i et DM-trofæ, mens Viborgs seneste var tilbage i 2014, da man med Christian Dalmose ved roret slog FC Midtjylland.

[caption id="attachment_141178" align="alignnone" width="362"] Modstanderen i DM-finalen hedder Odense Håndbold. Foto: ©Photo:M.Andersen[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER